Beskrivelse : Øl brygget med røgmalt, og som falder uden for stilarten klassisk røgøl. En harmonisk forening af røg og øl. Den grundlæggende øl skal følge en klassisk stilart som i konkurrencer skal angives. Aroma : Øllet skal følge den grundlæggende stilart. Røgen skal bemærkes, men samtidig være i harmoni med øllet. Udseende: Farve og skum skal følge den grundlæggende øltype. Smag: Øllet skal følge den grundlæggende stilart. Røgen skal bemærkes, men samtidig være i harmoni med øllet. Krop: Krop og karbonering skal følge den grundlæggende stilart. Eksempler: Thisted Limfjordsporter (Baltisk Porter), Schlenkerla Weizen Rauchbier (Weissbier) og Ur-Bock Rauchbier (Doppelbock), Jacobsen Porter (Porter).
Danske Øl-stilarter 2022 Ver. 1.0
Elektronisk udgave af Stilarts definitionerne, udgivet af Danske Øldommere 2022 1. udgave - kommentarer og forbedringer bedes sendes til stilart@svarrer.dk
Michael Svarrer
Forklaringer på fagudtryk og EBC farveskalaen. OG eng. Original Gravity. Urtens vægtfylde inden gæren tilsættes. Angives i gram per liter. FG eng. Final Gravity. øllets vægtfylde efter gæring, lagring og eventuel frysning. Angives i gram/liter. IBU eng. International Bitter Units – enhed til beskrivelse af øllets bitterhed. Forskellige øltyper kan have samme IBU men opleves som forskellige. EBC eng. European Brewing Convention – her en skala for øllets farve på malt og øl. Den anvendte skala skal er kun vejledende. Specielt mørke farver kan være svære at vurdere.